Prskov.dk

Foerste blogindlaeg paa denne tur, og det selvom der er internet over det hele. Det skyldes snarere, at jeg ikke har kunnet saette tid nok af til rigtigt at faa skrevet alt det jeg gerne ville skrive. I dag har dog planlagt vaeret sat af til toemmermaend og venten paa at skulle med en natbus til Sihanoukville, saa nu skulle det vaere. Jeg goer mig ingen forhaabninger om, at nogle vil laese de indlaeg jeg skriver herovre fra Asien, men dem der faar lyst kan vaelge at abonnere over RSS, eller holde oeje med Facebook for nyt.

Som nogle af jer maaske lagde maerke til paa Facebook, saa blev vores tur startet med en god nyhed. Da vi skulle tjekke ind i Kastrup fortalte Emirates, at de have overbooket flyet, og da de ikke regnede med, at nogle ville udeblive fra deres fly pga. vinterferie, saa skulle de bruge frivillige til at blive ombooket. Foerst var vi skeptiske, men da de fortalte os, at vi ville faa 2200 kr. for besvaeret og ankomme 7 senere, sprang vi til. Hvad er 7 timer naar man skal vaere i Asien i 4,5 maaned? 2200 kr. var til gengaeld meget velkomne i et traengt rejsebudget. Vi fik desuden ogsaa en madbillet paa 200 kr. saa vi fik fine boeffer i lufthavnen. Det kunne kun vaere starten paa en meget fin rejse. Vi skulle dog lige en tur over Hamborg foerst, og da jeg kun have sommertoej paa, fik jeg en lidt spids kommentar af kabinepersonalet, da jeg i minusgrader troppede op i t-shirt. De mente det var lige optimistisk nok. Jeg kunne kun vaere enig.

Vi ankom til Dubai kl 7 om morgenen efter 3 retter god mad om bord Emirates til en meget doed by. Da vi endelig vaagnede efter vores eftermiddagslur, saa det dog anderledes ud. Traffikken skulle man lige vaenne sig til, men derudover lignede det en storby som saa mange andre, med kun en snaert mellemoesten. Noget der dog ikke var som de fleste storbyer, var Dubai Mall (verdens stoerste indkoebscenter) og Burj Khalifa (verdens hoejeste bygning). Vi brugte 6 timer i Dubai Mall, og kiggede paa butik efter butik uden at se tilnaermelsesvis det hele. Hvad vi dog fandt ud af, var at der maa vaere besoegende med meget dybe lommer, da ALLE de kendte varer var der, og alle de store designere. Det var rimeligt overvaeldende omend airconditionen var meget tiltraengt. Vi undrede os dog flere gange over, hvor mange burkaklaedte kvinder, der var i toejforretningerne. Vi blev dog enige om, at de maa bruge mange penge paa, at se godt ud naar de var hjemme. Vi for vild mange gange, og paa en af vores ture rundt for at finde hjem, faldt vi over et lille springvandsshow for foden af Burj Khalifa, overraskende underholdende og settingen kunne ikke vaere bedre. Saa status paa foerste dag var, at det hele var meget overvaeldende og meget fjollet saadan at bygge saadan noget ude i oerkenen. Anden dag blev brugt paa at gaa og gaa. Vi havde sat os for at se den store moskè i Dubai, og det betoed at vi gik for endelig at naa frem og finde ud af, at den overhovedet ikke saa ud som paa billederne hjemmefra, og var meget mindre end en gaengs landsbykirke i Danmark. Lidt skuffet men dog god motion. Sidste dag i Dubai havde vi booket en tur i oerkenen, hvor vi skulle koere raes og se et eller andet show. Det viste sig at vi skulle paa tur med 3 andre danskere, som ogsaa boede paa vores hotel. Det overrasker mig gang paa gang, hvor mange danskere man moeder naar man er ude og rejse. Alt i alt hyggeligt, og god mad, selvom der godt kunne vaere en smule mere selvlysende mand, der drejer rundt om sig selv. Igen meget fjollet.

Nu begynder det at gaa op for mig, at det her kommer til at tage alt for lang tid, og jeg allerede er ret traet af at sidde ned. Saa hoejdepunkterne i Bangkok var som foelger. Den lignede fuldstaendig sig selv, selvom der er kommet lidt bedre offentlig transport fra lufthavnen siden sidst, og det hotel jeg havde booket var over al forventning til en meget billig penge. Maaske skyldtes det at de endnu ikke havde pillet deres valentines udsmykning ned. Taenk lyseroede plyshjerter over det hele. Julie og jeg synes ogsaa det var meget fjollet. Maden var dog god selvom jeg aldrig bliver fan af de thailandske karryer. Ser dog allerede frem til at komme tilbage og faa en ordentlig massage, og ikke kun en fodmassage i 15 minutter, omend det kun kostede mig en tyver.

Derfra tog vi videre til Cambodia, som indtil videre har stjaalet mit hjerte (Hvad Nikoline har ladet mig beholde da). Menneskene virker flinkere og mere imoedekommende, og prisniveauet er latterligt lavt. Vi drak os godt fulde i gaar i fadoel til under 3 kr.! Igen moedte vi danskere, og jeg fandt mig selv proeve at rede traade ud for folk som ikke laengere ville scores, og hoere paa en italiener, der fortalte om alle hans hashplanter, alt i alt en succes. Noget andet, der ogsaa var en success var Angkor Wat, der selvom det er rimelig overrendt af turister virkelig er noget af bygningsbedrift. Vi havde vores egen tuk-tuk hele dagen, og fik gaet mange kilometer ude blandt alle templerne. Det der ikke umiddelbart er til at spotte paa de billeder, man kan se paa nettet, er at de falder meget godt ind i den omkringliggende skov, og det faar templerne til at se saadan lidt Indiana Jones-agtigt ud, som Julie bemaerkede.

10 dage er forloebet af de 120 dage, og nu skal vi ud paa stranden. Det er 35 grader varmt her og vi kampsveder hele tiden. Paa vej ind i Cambodia moedte vi en dansk dykkerinstruktoer, og ved at snakke med ham i et par timer blev jeg overtalt til, at proeve at tage et dykkercertifikat. Med et par svoemmefoedder skal det nok gaa, men skal lige snorkle lidt paa egen haand og se om jeg i det hele taget er tryg ved det. Saa til vi ses igen!

PS. Billeder maa i snakke med Julie om. Jeg har det fra paalidelig kilde, at jeg figurer paa nogle af dem.

PPS. Er kun blevet skoldet i nakken.

PPPS. Hvis nogle har rejst i Sydoestasien er jeg meget aabne for rejsetips, og ting man ikke maa misse.

 

Her hen over julen begyndte det igen at krible i mine fingre efter at opdatere min sølle blog, som bliver så forsømt i de måneder, hvor eksamensræset er værst. Men ak, det jeg synes der er sjovest ved at have en blog, er at den skal afspejle hvem man er, og det gjorde den ikke længere. Jeg har den sidste lange stykke tid, fordybet mig meget i minimalisme begrebet, og syntes at alt der kunne gøre mine styresystemer lidt mere LEAN var mest spændende. Derfor gik mit gamle tema ikke mere. Derudover var der ikke blevet oversat nogle temaer, der var minimalistiske nok til min smag, så jeg gik selv i gang.

Jeg blev inspireret af et indlæg på Wordpres.dk, som handlede om oversættelsen af det superminimalistiske Sandbox tema. Det var i sin grundform alt for minimalistisk til min smag, men jeg tænkte at det var ikke noget lidt CSS ikke kunne rette op på, resultatet sidder du og læser på lige nu!

Men den var i hård konkurrence med et andet tema. Hemingway temaet er en klassiker indenfor WordPress temaer, men originalen er ikke blevet opdateret i meget lang tid. Så jeg var heldigt da jeg fandt en nyfortolkning, som desuden var gjort klar til oversættelse. En eftermiddags arbejde og begge temaer var fuldt oversat og klar til brug.

Desuden har besluttet mig for at dele mit arbejde med jer:
Sandbox 1.6 [Danske sprogfiler]
Multilingual Hemingway 1.4 [Danske sprogfiler]

Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-Ikke-kommerciel-Del på samme vilkår 2.5 Danmark Licens.

I morgen fredag skal jeg holde et oplæg på ca. 15 minutter, med et tema, der ligger inden for den brede paraply vi kalder formidling. Og da jeg er lidt en nørd, og meget længe har elsket og hadet powerpoint præsentationer, ligger det lige for at komme med et par tips. Siden det skal gøres på institut for psykologi, vil der selvfølgelig være en psykologisk vinkel. Nedenfor er mine slides, plus links til alle mine inspirationskilder.

Seth Godin har jeg altid elsket at se lave oplæg, plus hans bøger, og blog er heller ikke værst.

Lawrence Lessigs oplæg er i en klasse for sig, og må kræve så meget forberedelse, at jeg måske aldrig kommer til at gøre ham kunsten efter.

Garr Reynolds har skrevet biblen om powerpoint præsentationer, men hvis man ikke har pengene kan hans hjemmeside også være meget behjælpelig.

Stephen M. Kosslyn er leder af psykologi afdelingen på Harvard og manden der mest direkte influerede mit oplæg. Bogen hed “Clear and to the point“.

Guy Kawasaki er manden bag 10-20-30 princippet.

Niels Engelsted er forelæser ved institut for psykologi, og er nye studerendes første møde med psykologi i faget Genstand og historie.

Har man som studerende ikke powerpoint, og ingen penge (ikke uhørt), så kan jeg berolige er med, at det har jeg heller ikke. Jeg bruger til alle mine præsentationer Google Docs, som for det første af gratis og kun tilgængelig på nettet, men hvad vigtigere er, så har det kun de features som jeg skal bruge og er meget nybegynder-venlig. Når jeg så har lavet mine slides downloader jeg dem og viser dem i OpenOffice som er både gratis og findes til både Mac og Windows (og Linux).

Nedenfor ses desuden en youtube video af en virksomhed, som problematiserer brugen af powerpoints i dag, og kommer med en meget spændende løsning.

Nedenfor her ses Don MacMillan komme med en nedsabling af powerpointpræsentationer.

Og til sidst mine slides.

OPDATERING: Artiklen som har givet navn til mit oplæg, husk at theonion.com er en faux hjemmeside.

Det er længe siden jeg har eksperimenteret med andre former for linux end ubuntu. Det skyldes først og fremmest, at denne til fulde opfyldte mine behov. Men på det sidste har jeg haft helt vildt lyst til at sparke noget nyt liv i min gamle IBM Thinkpad T23. Det er en gammel sag jeg købte for et år siden, og som skulle bruges til at lege med linux. Og da den kun er udstyret med 256 MB ram, er det ikke hvad som helst man kan kaste efter den. Det fik mig til at lede efter en meget let distro. Jeg kastede hurtigt min kærlighed på LXDE, fordi det var så brugervenligt, og tillod at installere det ret så smertefrit. Først prøvede jeg PUD Linux. Denne ødelagde dog allerede efter, at jeg prøvede at installere et program. Så prøvede jeg at installere det på Debian Lenny, dette virkede bedre, men jeg kom hurtigt til at savne Ubuntus pakker. Min glæde var da stor, da jeg tilfældigt faldt over Crunchbang Linux på Ubuntuforums.org!

Den benytter sig af Openbox, og er derfor meget skånsom ved ramforbruget. Jeg vil over den næste tid lege med små programmer og openbox temaer, så hold øje med feeden.

Her er så et lille kig ind på mit aller-helligste domæne, skrivebordet.

OS: Ubuntu 8.04.1 Hardy Heron

GTK+: MurrineGlow Green

Metacity: ClearGlow Metacity

Ikoner: GNOME-Wise

Baggrundsbillede: Tilfældigt

Last.fm er en af de hjemmesider jeg bliver ved med at vende tilbage til. Ideen er genial, “lad mig fortælle dig hvad for noget musik jeg kan lide, så du kan spille noget lignende”. Men for at få det meste ud af last.fm skal man hive den ned på skrivebordet, og til dette har jeg fundet flere smarte måder at få mere ud af last.fm:

Vagalume er en klient til at afspille de forskellige radiostationer fra last.fm direkte fra dit dekstop. Det fylder ikke meget og det benytter sig af GTK+ så det ser godt ud i Gnome. Simpelt og godt.

The Last Ripper er et program som kan sættes til at lytte til dine kanaler, og samtidigt downloade musikken til din computer, mens den tagger dit musik og download covers. Den benytter sig også af GTK+ og ser godt ud.

Til sidst kan man også høre last.fm fra min yndlings musikafspiller i Ubuntu, nemlig Rhythmbox, mens man også kan få den til at scrobble hvilket betyder, at når du spiller dit musik på computeren regner last.fm videre på hvad for noget musik du kan lide.

Hvis du skulle være så heldig at befinde dig på denne side for første gang, så velkommen til da! Min egen personlige blog, som vil indeholde alt mellem himmel og jord, som jeg interesserer mig for. Hovedvægten vil omhandle min færd i den spændende verden af open source software, men det kan blive krydret med interessante hjemmesider.

Desuden vil jeg formentlig også kaste lidt psykologi og andet sjov ind i mixet, bare for forandringens skyld. Hele projektet kommer til at foregå i min fritid, og det vil derfor forekomme, at der er langt mellem indlæggene, men til gengæld er det værd at vente på.

Det er ikke første gang at jeg prøve at komme igang med min blog, men alle de andre gange, har min wordpress installation gjort så mange knuder at jeg har måtte opgive den. Dette må ikke ske denne gang. Dette betyder også at de sider jeg har skrevet inden for det sidste år er væk, og de kommer kun tilbage hvis jeg synes at de skal skrives igen.

Men endnu engang velkommen til!